Lovgivning

Finansiering

Kategori: Lovgivning

Etablerings- og iværksætterordning

En, måske, lidt overset mulighed til finansieringen af de omkostningerne der medfølger ved etableringen af en virksomhed, er anvendelsen af etablerings- og iværksætterordningen. Kort fortalt giver de to ordninger lønmodtageren et skattemæssigt fradrag ved opsparingen af midler på en særlig lukket konto til den dag, man etablere sin virksomhed. Midlerne indestående på kontoen kan herefter anvendes til dækning af driftsomkostninger, og eller køb af aktier/anparter.

Ordningerne er forbeholdt fysiske personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark. Det er yderligere en betingelse, at den skattepligtige i indkomståret enten har oppebåret lønindtægt, eller som indtil 5 år efter etableringen af den selvstændige erhvervsvirksomhed, oppebærer lønindtægt eller overskud fra den selvstændige virksomhed.

Etableringsordningen

Etableringsordningen er rettet mod dig der ikke betaler topskat. Ordningen giver dig et ligningsmæssigt fradrag på ca. 29,7 % (2016 niveau).  Ordningen giver dig et skattefradrag for en del af de udgifter eller investeringer, som du bruger pengene på. Størrelsen på skattefradraget afhænger af i hvilket år du har indbetalt midlerne på etableringskontoen.

Iværksætterordningen

Iværksætterordningen er rettet mod dig der betaler topskat. Ved indskud på en iværksætterkonto modtager du i stedet for et ligningsmæssigt fradrag et direkte fradrag i din personlige indkomst (efter AM-bidrag). Det er ikke muligt at få fradrag for de udgifter eller investeringer, som du bruger pengene på.

Fælles krav til etablerings- og iværksætterordningen

Midlerne indestående på enden en etablerings- eller iværksætterkonto, skal anvendes til etableringen af en ny virksomhed eller indskud i et eksisterende selskab. For at frigive midlerne skal investeringen som minimum udgøre kr. 85.600,00 (2017 niveau). Den oprettede virksomhed skal desuden have et sådant omfang, at det vil kræve en ”ikke uvæsentlig” arbejdsindsats fra iværksætteren eller dennes ægtefælle – SKAT angiver som udgangspunkt, at en ”ikke uvæsentlig” arbejdsindsats er mindst 12 timer om ugen (50 timer om måneden).

Midlerne kan bruges til køb af afskrivningsberettigede aktiver, betaling af lønudgifter, husleje og andre driftsomkostninger, der er fradragsberettiget, betaling af udgifter til forsøg og forskning mv., samt køb af aktier og anparter ifm. etablering af virksomheden i selskabsform.

Udbetalingen af midlerne skal ske ved anvendelse blanketten ”Anmeldelse om anskaffelse af aktier i forbindelse med hævning på etableringskonto (blanket 02.007)”.

Udfordringer ved etablerings- og iværksætterordningen

Ved anvendelse af midlerne til etableringen af et kapitalselskab, kan du oplevere udfordringer ifm. frigivelsen af midlerne til stiftelsen af selskabet, eftersom ovenfor nævnte blanket forudsætter, at kapitalselskabet er oprettet og har modtaget et CVR-nummer. Du bør derfor tage kontakt til dit pengeinstitut, og få afklaret deres procedure ved frigivelsen af midlerne.

Du skal ligeledes være opmærksom på, at du kan opleve udfordringer ved anvendelsen af midlerne til oprettelsen af et holdingselskab, da et holdingselskab i sagens natur er et passivt selskab, hvorfor virksomheden ikke kræver en arbejdsindsats af ”ikke uvæsentlig” omfang.

 

Du kan læse mere om etablerings- og iværksætterordningen på SKAT hjemmeside, via følgende link: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2234855

 

Crowdfunding

Crowdfunding er over de seneste år blevet det nye buzzword, indenfor iværksætteri. Crowdfunding giver mulighed for at finansiere etableringen af ens virksomhed ved enden donationer, lån, modydelser eller aktiebaseret investering. Brugen af enden den ene eller den anden metode, vil påvirke den beskatningen din virksomhed skal svare for deres finansiering.

Donationsbaseret crowdfunding

Ved donationsbaseret crowdfunding vil samtlige modtaget donationer være at regne for en gave, hvorfor du som udgangspunkt skal betale skat af det indsamlede beløb. Er der tale om modtaget donationer fra nærtstående familiemedlemmer, vil der skulle betales gaveafgift af beløbet, alt afhængig af hvilket familiemedlem du har modtaget donationen fra.

Bidragsyderen opnår ikke noget fradrag ved donationen.

Rewardbaseret crowdfunding

Ideen bag rewardbaseret crowdfunding er at bidragsyderne til gengæld for deres bidrag modtager en ydelse eller et produkt, når virksomheden er etableret og klar til at lancere deres produkt eller ydelse. Dersom værdien af bidraget og ydelsen/produktet modsvarer hinanden, vil virksomheden kun skulle betale almindelig salgsskat og evt. moms af indtægten. Er værdien af bidraget væsentlige større end den modsvarende produkt/ydelse, vil det overskydende bidrag muligvis være at regne som en ren donation, hvoraf der skal betales skat af det overskydende beløb. Hvis værdien af produktet/ydelsen overstiger det ydet bidrag, vil virksomheden kunne trække sit underskud fra i dets indkomst.

Bidragsyderen opnår ikke noget fradrag ved bidraget.

Af rewardbaserede crowdfunding hjemmeside kan nævnes:

 

Lånebaseret crowdfunding

Ved lånebaseret crowdfunding stiller bidragsyder et beløb til rådighed for låntager mod betalingen af en rente, forholdet mellem låntager og långiver er herefter at regne for et almindeligt låneforhold. Låntager har ved indfrielsen af lånet mulighed for et fradrag af de oparbejdede renter tilgået lånet, långiver vil derimod blive beskattet af dennes renteindtægt ved ydelsen af lånet.

Af lånebaseret crowdfunding hjemmeside kan nævnes:

 

Aktiebaseret crowdfunding

Ved aktiebaseret crowdfunding modsvares bidragsyderens bidrag med an aktiepost i modtager selskabet. Herefter vil bidragsyderen blive en del af selskabets ejerkreds.

Bidraget vil være at regne for et almindeligt kapitalindskud, hvoraf selskabet ikke skal svare skat. Kapitalen ejeren vil desuden ikke modtaget nogen form for fradrag ved investeringen.

Du kan læse mere om crowdfunding på SKAT hjemmeside, via følgende link: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2234858

 

Læs mere

Overvejelser inden du stifter et selskab

Kategori: Lovgivning

Forudsætningen for oprettelsen af en hvilken som helst virksomhed, er at du har fået en god idé eller på anden måde har en forretningsmodel. Når dette er på plads, skal du overveje i hvilken virksomhedsform din virksomhed skal drives i. Det kan være som privatvirksomhed, enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab (hvis I er mere end en ejer), eller som kapitalselskab.

Valget mellem ApS og IVS

Den 1. januar 2014 så en ny kapitalselskabsform, iværksætterselskabet, dagens lys. Tanken bag var at gøre det nemmere for iværksættere at drive deres virksomhed i selskabsform, hvor de modsat i en enkeltmandsvirksomhed kun har begrænset hæftelse. Kapitalkravet ved stiftelsen af et IVS er på blot kr. 1,00. Det lave krav til stiftelseskapitalens størrelse er søgt modsvaret med to begrænsninger; 1) Selskabet er forpligtet til at lægge minimum 25 % af et evt. genereret overskud til side til en fremtidige omregistrering af selskabet til et ApS eller et A/S, og 2) Kapitalejerne er afskåret fra at modtage udbytte-udbetaling førend selskabets egenkapital overstiger kr. 50.000,00. Omregistreringen af selskabet til et ApS eller A/S er en ret og ikke en pligt, hvorfor der ikke er noget til hinder for at virksomheden drives som et IVS i hele dens levetid.

Valget mellem et IVS eller et ApS beror derfor rent selskabsretligt blot på ovenstående ulemper/fordele, dog kan valget af et IVS give nogle andre ikke juridiske udfordringer alt efter hvilken type virksomhed og branche du skal agere indenfor. Brancher hvor det er almindelig kutyme at indrømme forretningspartnere en kredit på f.eks. 30 dage kan nære modvilje mod at handle med et IVS, eftersom de ingen sikkerhed har for et evt. krav i selskabets kapital. Desuden kan der være problemer med oprettelsen af en erhvervskonto, og der stilles ofte krav om personlig hæftelse ved optagelse af lån i banken.

Holdingselskab

Ved oprettelsen af et driftsselskab kan det ligeledes være relevant at få oprettet et holdingselskab. Et holdingselskab er et kapitalselskab, det være sig IVS, ApS eller A/S, hvor dets eneste formål er at besidde ejerskab i andre kapitalselskaber. Fordelen ved et holdingselskab er, at det giver mulighed for at flytte midler fra et nedenstående driftsselskab op til holdingselskabet skattefrit dersom holdingselskabets ejerskab i driftsselskabet overstiger 10 %. Allokeringen af midlerne til holdingselskabet, vil bevirke at midlerne er beskyttet såfremt det nedenstående driftsselskab skulle gå konkurs. Midlerne stående hos holdingselskabet kan herefter bruges efter kapitalejerens ønske, f.eks. geninvestering ned i driftsselskabet, udbetaling af udbytte til ejeren eller investering i en ny virksomhed.

Selvom oprettelsen af et holdingselskab godt kan finde sted efter driftsselskabet er blevet oprettet, er det økonomisk set langt billigere at gøre dette inden driftsselskabet bliver oprettet.

Oprettelse af erhvervskonto

Inden du får opretter dit selskab, vil det være en rigtig god ide at tage kontakt til en bank, og forhøre dig om mulighederne for oprettelsen af en erhvervskonto til dit fremtidige selskab. Det er desværre ikke altid givet at oprettelsen af en konto går helt smertefrit, hvis overhovedet muligt. Løber du panden imod muren hos din private bank, kan du med fordel tage kontakt til en af de mindre sparekasser.

Sikkerhedsstillelse ved pligtmæssige registreringer

Ledelsen af et driftsselskab har pligt til at lade selskabet registrere for moms, såfremt selskabets årlige omsætning forventes at overstige kr. 50.000,00, og selskabet driver virksomhed inden for en momspligtig branche, samt foretage en arbejdsgiver-registrering, hvis selskabet påtænker at udbetale løn, herunder ligeledes til selskabets ledelse. Såfremt SKAT har et udestående hos en stifter eller et medlem af selskabets ledelse, eller af andre årsager måtte vurdere at der er en risiko for at selskabet ikke vil/kan betale fremtidige krav, er der en risiko for at SKAT vil pålægge selskabet at stille sikkerhed for et fremtidigt krav, inden momsregistreringen eller andre pligtmæssige registreringer kan godkendes efter reglerne i opkrævningslovens § 11. Det er derfor en god ide at tage kontakt til SKAT, såfremt man har et udestående med SKAT, eksempelvis fra et tidligere engagement i en anden virksomhed inden selskabet oprettes og få afklaret om SKAT vil kræve en sikkerhedsstillelse, og hvorvidt du har mulighed for at efterkomme dette krav.

Læs mere

Lige modtaget et CVR-nr. – hvad nu?

Kategori: Lovgivning

Du har lige fået oprettet din virksomhed, og er nu klar til at overtage hele verden. Du har formentlig ikke startet din virksomhed op grundet din passion for det administrative arbejde der følger med det at have en virksomhed. Et par gode råd i opstartsfasen kan dog gøre livet betydeligt lettere for dig.

 

Virksomhedens e-boks

Din virksomhed har ved tildelingen af et CVR-nummer, nøjagtig som du selv har, fået tilknyttet en e-boks. Det er i den al information fra det offentlige Danmark hovedsagligt vil tilgå. Det er her Erhvervsstyrelsen minder dig om indsendelsen af din årsrapport eller informerer dig om manglende indbetaling af feriepenge. Det er derfor vigtigt at du hurtigst muligt får adgang til din e-boks, og derved undgår at overse vigtig information fra det offentlige.

 

Den nemmeste måde at få adgang til din virksomheds e-boks er via et NemID til din virksomhed – dette vil ligeledes gøre dig i stand til at tilgå en række offentlige systemer og agere på vegne af din virksomhed.

 

Du kan læse mere om NemID Erhverv og om hvordan du bestiller et til din virksomhed på følgende link: www.nemid.nu/dk-da/erhverv/

 

Pligtmæssige registreringer

Livet som selvstændig medfører i høj grad en del arbejde med indrapportering af oplysninger til SKAT og andre offentlige myndigheder. Det er derfor vigtigt at du har de fornødne pligtmæssige registreringer på plads, som tillader dig at indberette disse oplysninger.

 

Momsregistrering/lønsumsregistrering:

Driver du erhvervsmæssig virksomhed inden for en momspligtig branche, hvilket hovedparten af alle virksomheder gør, har du pligt til at lade din virksomhed momsregistrere såfremt virksomheden har en årlig omsætning der overstiger kr. 50.000,00, og derfor skal føre et momsregnskab over alle deres momspligtige aktiviteter. Momsindberetningens-frekvensen er bestemt af virksomhedens omsætning, hvor virksomheder der har en forventet årlig omsætning på under 50 mio. kr., skal indberette moms en gang i kvartalet og virksomheder der overstiger dette skal afregne moms hver måned.

 

Driver du ikke erhvervsmæssig virksomhed inden for en momspligt branche, vil du formentlig skulle betale lønsumsafgift. Lønsumsafgiften udregnes ud fra virksomhedens lønudgifter. Virksomheder har først pligt til at lade sig registre for lønsumsafgift, hvis deres grundlag for afgiften overstiger kr. 80.000,00 inden for en 12 måneders periode.

 

Import- og eksportregistrering

Skal din virksomhed importere eller eksportere varer til lande udenfor EU og EØS, skal virksomheden registreres for import og eksport. Selvom din virksomhed udelukkende har planere om at importere varer, er det dog stadigvæk relevant at være registreret for eksport da der unægteligt vil opstå situationer, hvor virksomheden vil blive nødt til at returnere en sending varer, eksempelvis på grund af fejllevering, beskadiget forsendelse eller andre udfordringer med de importerede varer.

 

Arbejdsgiverregistrering:

Er der ansatte i din virksomhed der modtager løn, dette gælder ligeledes virksomhedens ledelse, har du pligt til at lade din virksomhed registrere som arbejdsgiver. Registreringen er desuden en forudsætning for anvendelsen af diverse lønstyringsprogrammer, som Danløn og Zenegy.

 

Det Offentlige Ejerregister

En, måske, lidt overset tilføjelse til selskabsloven er det Det Offentlige Ejerregister, hvor hvert enkelt selskab har pligt til at angive hhv. de legale og reelle ejere af selskabet. Formålet med registeret er at skabe en øget gennemsigthed over hvem der ejer indflydelse i danske virksomheder.

Legale ejere kan både være fysiske personer og juridiske enheder, som f.eks. et holdingselskab, og skal angives i registeret såfremt deres ejerandel eller stemmeberettigelse i selskabet overstiger 5 %. Reelle ejere kan kun være fysiske personer og skal anføres såfremt vedkommendes ejerandel eller stemmeberettigelse overstiger 25 % – kravet på de 25 % af ejerskabet/indflydelsen kan også opfyldes indirekte via ejerskabet af et eller flere selskaber, der er legale ejere i det ”endelige” selskab.

Sambeskatning

Har du fået oprettet et holdingselskab sammen med dit driftsselskab, skal du være opmærksom på sambeskatning af koncernforbundne selskaber.

Ifølge selskabsskatteloven er der tvungen sambeskatning af danske koncernforbundne selskaber. Sambeskatningen skal anmeldes til SKAT senest 1 måned efter den dag koncernen er konstateret oprettet – hvorvidt to eller flere selskaber er at regne for værende koncernforbundne, vurderes ud fra om et selskab har bestemmende indflydelse på nedenstående, inden for koncernen, selskaber.

 

For mere information om reglerne ved sambeskatning henviser vi til SKAT´s hjemmeside: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2049092

 

Det anbefales desuden at der i forbindelse med anmeldelse eller ændring af sambeskatning søges kvalificeret rådgivning hos en revisor.

Læs mere